Forårs opdatering.

Forår Rossk 2

Opdatering fra hovedkvarteret.

Vi har i vinterens løb afviklet et hav af arrangementer, fået flere ny medlemmer, nye samarbejdspartnere, nye scener, kontakter og meget mere. Det har været en fornøjelse at se vores åbne scene på Gimle, den anden onsdag i hver måned, udvikle sig og åbne for mange fantastiske musikalske og litterærere oplevelser. Vores netværk er den vej også begyndt at vokse og vi får mange henvendelse om muligheder for at spille som klub rundt omkring i kuturhuse, biblioteker og på festivaler, både lokalt, i København og rundt på Sjælland. Vi har nogle meget dedikerede medlemmer, der ligger et stort stykke arbejde for at være med til at skabe vores fælles platform for sangskrivere og som er med til at gribe og skabe de muligheder vi har og får og til alle jer skylder vi en tak. Ligeledes er det en fornøjelse at kunne bruge og udnytte de muligheder vi har ved at være en del af Råstof Roskilde, der gør at vi kan arrangere og gennemføre flere og større arrangementer, koncerter og workshops.

Som noget nyt var vi i år med på Roskilde litteratur festival. En sjov og spændende oplevelse, vi håber at kunne gentage fremover og tak til Roskilde bibliotek for endnu engang at inkludere os som en del af kulturen i Roskilde. Vi har netop afviklet en koncert på Stændertorvet i Roskilde i samarbejde med ” Spunken” et nyt spændende sundt smoothie mekka i Roskilde, hvor vi ligeledes håber at kunne afvikle flere og spændende arrangementer. Vi planlægger et ”sangskriver retreat” til sommer for alle interesserede medlemmer og glæder os til at at arrangere flere workshops med fokus på sangskrivning, musik, teknik og meget meget mere i løbet af året. Nye samarbejdspartnere gør det muligt for os at tilbyde vores medlemmer flere scener at præsentere deres musik på end nogensinde før og vi glæder os over den medvind vi har og den velvilje vi støder på overalt. Tak for det.

Tilbage er der blot at konstatere, at vi har en underskov af fantastiske sangskrivere, sangere og musikere, der i den grad har noget at sige og som alle har et engagement og en lyst til at arbejde med og udvikle deres sangskrivning.

I ROSSK er der mulighed for at alle, uanset niveau, alder, ambition og erfaring, kan få et netværk at spare med, søge inspiration og tryghed hos og hjælp til at komme videre.

Er der nye folk, der har lyst til at deltage i vores aktiviteter, er det muligt at finde tid og datoer for vores arrangementer under menupunktet ” Arrangementer” her på hjemmeside, eller følge med på vores facebook side ” Roskilde Sangskriverklub”. Der fortæller vi om arrangementer som, Openstage på Gimle, Koncerter på Roskilde bibliotek, festivaler, workshops og meget meget mere.

Let´s ROSSK

Hovedkvarteret

Christian Bruhn

tlf: 61 38 11 68

mail: info@rossk.dk